Heldragten holder de mindste tørre hele formiddagen, mens større børn helst selv skal kunne komme af med bukserne. Se efter en hætte, der løsner sig, hvis den hænger fast, og refleks nok til de mørke eftermiddage.
-67% 
-50% 
-67% 
-67% 
-52% 
-50% 
-48% 
-34% 
-30% 
-22% 
-20% 
-20% 
-20% 
-20% 
-20% 
-20% 
-17% 
-16% 
-14% 
-13% 
-13% 
-11% 
-10% 
-5% 
-5% 
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 5 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Børneregntøj bliver ikke valgt af den, der skal have det på. Det er en del af forklaringen på, hvorfor så meget af det ender bagerst i garderoben. Et sæt regntøj til børn skal ikke bare være tæt — det skal være til at komme i, til at bevæge sig i og til at holde styr på i en garderobe med tyve andre sæt.
Denne guide går på tværs af aldre, fra den første regndragt til vuggestuen og op til skolebarnet, der selv skal kunne tage tøjet på. Vægten ligger på det praktiske, for det er der, købet lykkes eller mislykkes.
Til de mindste, der stadig bliver båret og kørt, handler det mest om at holde regnen ude, mens barnet sidder stille. Her giver en regndragt i ét stykke god mening, fordi der ikke er nogen overgang på maven, hvor vand kan snige sig ind.
Fra barnet begynder at gå og kravle, ændrer kravene sig. Nu skal tøjet kunne tåle knæ mod grus, rutsjebaner og pløre, og barnet skal kunne bevæge sig frit. Fra børnehavealderen kommer selvhjulpenheden ind som et hensyn i sig selv, og hos skolebørn begynder udseendet at betyde noget — et sæt, barnet synes er pinligt, bliver ikke taget på, uanset hvor tæt det er.
De tre grundformer løser hver sin opgave. En heldragt eller regndragt i ét stykke er tættest og bedst til de mindste, men skal tages helt af, når barnet skal på toilettet — og det er et reelt argument fra børnehavealderen.
Et sæt med jakke og bukser er mest fleksibelt: bukserne kan bruges alene på en tør, men mudret dag, og jakken alene i let regn. Det er den mest anvendelige løsning for de fleste over tre år.
En regnbuksedragt med seler — bukser trukket op over brystet — er et godt mellemled. Ryggen bliver dækket, når barnet bøjer sig forover, og der er ingen linning, der glider ned. Mange kombinerer selebukser med en almindelig regnjakke og får dermed det bedste fra begge dele.
Det meste børneregntøj er belagt polyester eller nylon. PU-belagt regntøj er blødt, forholdsvis let og fleksibelt selv i kulde, og det er i dag det mest udbredte. PVC er billigere og meget tæt, men stivere — særligt når det er koldt — og en del forældre fravælger det af hensyn til blødgørere i materialet.
Lette skalsæt i tynd polyester findes også, typisk til større børn og til ture, hvor pakmålet betyder noget. De er behagelige, men holder dårligere til at blive slidt mod asfalt og legepladsgrus. Skal sættet bruges dagligt i en institution, er et kraftigt PU-sæt næsten altid det, der holder længst. Mærker som CeLaVi, Mikk-Line, Didriksons og Reima er almindelige på det danske marked, men kig efter konstruktionen frem for navnet.
Regntøj varmer ikke i sig selv. Et foret sæt gør, men bliver til gengæld for varmt det meste af året. Mange klarer sig bedst med et uforet sæt, der bruges over det tøj, barnet nu har på — og så et decideret termosæt eller flyverdragt til vinteren.
Vær opmærksom på, at et foret regnsæt fylder mere indeni. Køber du samtidig en størrelse op "for at have plads", ender barnet i noget, det ikke kan bevæge sig i. Uld eller fleece indenunder holder varmen bedre end bomuld, hvis barnet først bliver fugtigt.
Snore i halsudskæringen på børnetøj er et kendt sikkerhedsproblem, fordi de kan hænge fast i legeredskaber. Der findes en europæisk standard for snore og bånd i børnetøj, som blandt andet begrænser snore omkring halsen på tøj til de mindste, og mange producenter bruger derfor elastik eller tryklåse i stedet. Ser du et sæt til småbørn med lange snore i hætten, så vælg noget andet.
Af samme grund har mange børneregnjakker en aftagelig hætte med tryklåse, der giver slip, hvis hætten sætter sig fast. Det er en detalje, der er værd at kigge efter til børn, der færdes på legepladser.
Refleks hører også under sikkerhed. Børn er lave og svære at se i mørke og regn, og reflekterende detaljer på ærmer, ben og ryg gør en reel forskel i vintermånederne. Er du i tvivl om, hvad institutionen anbefaler, så spørg personalet — de har som regel klare erfaringer.
Fristelsen til at købe to størrelser for stort er stor, fordi børn vokser og regntøj koster penge. Men for stort regntøj er dårligt regntøj: ærmerne dækker hænderne, buksebenene bliver trådt i stykker, og barnet falder over sit eget tøj.
Én størrelse op er som regel det, der fungerer — især hvis sættet har opsmøgbare ærmer og ben eller justerbare seler, så det kan følge barnet i mere end én sæson. Nogle mærker har snit med indbygget vokseplads netop af den grund. Tjek også, at manchetterne slutter tæt om håndleddet, for det er dér, vandet løber ind, når barnet graver i vandpytter.
Det er de små ting, der afgør, om regntøjet virker efter en time på legepladsen. En fodstrop eller elastik under foden holder buksebenet nede i støvlen i stedet for at det kryber op. Justerbare seler betyder, at bukserne kan følge barnet, efterhånden som det bliver højere.
Kig også efter forstærkede knæ og bagdel, hvis barnet er den slags, der sidder ned i pløret — og det er de fleste. Elastik i taljen frem for en snor gør, at barnet selv kan klare det. Og tryklåse frem for lynlås i fronten er lettere for små fingre, men til gengæld mindre tætte i vedvarende regn.
Fra børnehavealderen er det her, købet reelt bliver afgjort. Et sæt, barnet selv kan komme i, bliver brugt. Et sæt, der kræver en voksen, bliver sprunget over på en travl morgen.
Kig efter store, stive lynlåstrækkere, som en lille hånd kan gribe fat i med handske på. Kig efter, om bukserne kan trækkes op over støvlerne uden hjælp. Og kig efter, om der er noget, der tydeligt viser, hvad der er for og bag — mange mærker sætter en farvet detalje eller et mærke foran netop af den grund. Det lyder som en bagatel, men det er den slags, der afgør, om barnet kommer ud i regnvejret eller ej.
De fleste institutioner forventer, at der ligger regntøj og gummistøvler i garderoben hele året. Nogle har konkrete ønsker til, hvad der fungerer i deres hverdag — for eksempel selebukser frem for heldragt, fordi det er lettere ved toiletbesøg. Spørg, inden du køber; det er gratis og sparer et fejlkøb.
Skriv navn i tøjet. Tyve børn med samme populære sæt i samme farve er reglen, ikke undtagelsen, og en tuschskrift på vaskemærket eller et navnemærke betyder, at sættet kommer hjem igen. Det er også et argument for at vælge en lidt anderledes farve, hvis du gerne vil kunne genkende det på tre meters afstand.
Regntøjet stopper ved anklerne, og det er der, mange dage går galt. Gummistøvlerne skal være høje nok til, at regnbuksen kan hænge udenpå skaftet — ikke ned i det — og de skal være lette nok til, at barnet kan løbe i dem.
Vandtætte regnhandsker eller vanter er værd at have til de kolde måneder. Almindelige strikvanter er gennemvåde efter få minutter i en vandpyt, og kolde hænder er den hyppigste grund til, at et barn vil ind igen. Til de mindste findes der vanter med lang manchet, der kan trækkes uden på jakkeærmet og strammes.
Børneregntøj bliver beskidt, og det skal det kunne tåle. Det meste kan tørres af med en klud og lunkent vand, hvilket er hurtigere og skånsommere end vask. Er sættet virkelig snavset, så følg vaskemærket — mange PU-sæt tåler maskinvask ved lav temperatur uden skyllemiddel.
Det vigtigste er tørringen. Hæng sættet til tørre efter brug, gerne med vrangen ud, i stedet for at proppe det ned i en pose. Undgå at tørre det på en varm radiator, som kan gøre belægningen stiv og få den til at revne i folderne. Et sæt, der får lov at tørre ordentligt, holder ofte en sæson eller to længere.
Det billigste børneregntøj er tæt nok, men har typisk enklere lukninger, tyndere materiale og ingen forstærkninger. Til et barn, der bruger det få gange om året, er det fint. Til et vuggestuebarn, der er ude hver dag, er det som regel dyrere i længden, fordi det skal skiftes midt i sæsonen.
Mellemklassen er, hvor de fleste lander: tapede sømme, forstærkede knæ, justerbare seler og lukninger, barnet selv kan klare. I den dyre ende betaler du for blødere materiale, bedre pasform og ofte for, at sættet kan holde til at gå videre til en lillesøster eller lillebror. Netop genbrugsværdien er værd at regne med, hvis der er flere børn i huset.
Det hyppigste fejlkøb er at købe for stort. Det næsthyppigste er at købe en heldragt til et barn, der lige er blevet renligt — og som derfor skal af med hele sættet hver gang.
Hvornår skal barnet have sit første regntøj? Så snart barnet selv bevæger sig udendørs i regnvejr — i praksis fra det begynder i vuggestue eller dagpleje. Til de mindste, der bliver kørt, kan et regnslag til vognen række.
Heldragt eller sæt? Heldragt er tættest og bedst til de mindste. Fra barnet selv skal på toilettet, er selebukser og jakke som regel mere praktisk.
Kan børneregntøj vaskes i maskine? Ofte ja, ved lav temperatur og uden skyllemiddel — men følg altid vaskemærket. Til daglig er en klud og lunkent vand nok.
Skal regntøj til børn være foret? Ikke nødvendigvis. Et uforet sæt over barnets almindelige tøj er mere anvendeligt hele året. Foret sæt giver mening, hvis det skal erstatte overtøjet i de kolde måneder.